onsdag den 16. januar 2008

Adobe Lightroom Workflow - Develop III

Denne gang ser vi på et billede med stort dynamisk omfang. Altså et billede, som spænder så vidt mellem højlys og skygger, at det ikke kan vises på selv en skærm af høj kvalitet og slet ikke på print. Moderne digitale spejlreflekskameraer har et dynamisk omfang på op til 10 blændetrin (se http://www.imaging-resource.com/PRODS/E5D/E5DIMATEST.HTM med tabellen over dynamic range for forskellige kameraer). Jo bedre støjperformance et kamera har jo bedre reel nytte vil man have at det dynamiske omfang og med 12-14 bit raw files findes der information, der kan bringes frem selvom et billede ser fejleksponeret ud. En form for HDR kan fås frem på denne måde uden at skulle tage flere eksponeringer, som ikke altid er muligt i den givne situation. Man kan således eksponere efter højlys f.eks. hvor der er en sol involveret således at højlysene er intakte i det omfang det er ønskeligt. Der findes værktøjer til at håndtere HDR fletning af flere eksponeringer og efterfølgende tone mapping for at bringe det dynamiske område indenfor det forholdsvis snævre områder, der kan vises på skærme og print. Det er ikke emnet for denne artikkel. Der findes også teknikker, hvor flere RAW konverteringer behandles i Adobe Photoshop, se f.eks. http://www.luminous-landscape.com/tutorials/digital-blending.shtml.

Her skal vi se på, hvordan en enkelt RAW fil kan justeres med Lightroom for at bringe det fulde dynamiske omfang frem.

Når man justerer et billede med stort dynamisk omfang, så det kan vises på en skærm, sker der ofte det, at billedet bliver fladt at se på og uden den kontrast, som vi ønsker for at billedet skal virke rigtigt i vore øjne. Det vil blive omhandler i denne gennemgang. Jeg vil så samtidig gå lidt mere konsekvent til værks mht. at fælge rækkefølgen i justeringer fra toppen mod bunden af justeringsmuligheder i develop modulet.

Billedet vi skal se på blev taget en dag, hvor skyerne lå i dalene omkring den gamle borg Rocca Calascio i Abruzzo i Italien. Der var skyer og solen stod bag skyerne og gav et flot lys. Her var således et kraftigt modlys med et stort dynamisk omfang.



Et screen shot fra Lightroom ser sådan ud.



Første trin er Justering af tonalitet.

White balance er egentlig f'ørste trin, men det er meget svært at vurde på dette billede og vi går videre uden justeringer her. Vi kan prøve auto på tonalitet, men det giver ikke noget brugbart. Denne gang vil jeg bruge justeringer direkte på histogrammet for at justere balancen i billedet. Læg mærke til at når musen placeres igennem histogrammet fra venstre mod højre så bliver de tilsvarende justeringshåndtag lyst op. Det er således fra venstre black, fill light, exposure og så recovery. Dvs. man kan trække i de forskellige områder direkte på histogrammet for at balancere det, så der er minimal klipning i begge ender og der er balance mellem skygger og lyse områder. Det tager typisk lidt forskellige træk frem og tilbage før et tilfredsstillende resultat er opnået. Helt de samme justeringer kan fås ved at trække i håndtagene. Læg mærke til at jeg kun justerer på denne måde i dette første trin. Resultatet vil se fladt ud og resultatet er nu.



Herfter skal så justeres Brightness og Contrast

Først justeres kontrast. Der er brug for meget kontrast, så strong contrast vælges og derefter skrues der op for kontrastvælgeren indtil et passende niveau er opnået. Man ser at værdierne i histogrammet hæves og det giver noget ubalance i den allerede opnåede justering, derfor går jeg tilbage til forrige punkt og justerer indtil balancen er opnået igen. Resultatet kan nu ses



Næste punkt er så vibrance og saturation

Som det ses er der allerede en justering fra min standardindstilling under import af billeder. Der ønskes mere mættede farver og det gøres med vibrance, som er en mætningsjustering, der justerer mest på den mindst mættede farver og kun lidt på allerede mættede farver. Dette i modsætning til saturation, som justerer lige meget. Det fører ofte til overmættede farver.

Dernæst justeres tone curve

Lidt mere kontrast tilføjes ved at trække lidt op i Lights og lidt ned i Darks. Resultatet ses nu



Næste trin er justering, om nødvendigt, af Hue, Saturation og Luminance (HSL)

Billedet er næsten færdigt, men jeg synes der mangler lidt endnu. Himlen kunne være lidt mere blå og der er en farve i skyerne i øverste højre hjørne, som trænger til en lille forskydning. Desuden kunne forgrunden med græsset godt være lidt mere levende. Justeringerne fremgår af næste billede



Billedet er nu færdigt, men der dog et par ting, som skal rettes. Det er kanterne på skyerne hvor der er meget stærkt lys tættest på solen. Desuden den streg af et fly, som går ned igennem billedet. Der er flere jetstriber, som også kunne jævnes ud, men det undlades dog. Adobe Photoshop kaldes vha. ctrl-E



Læg mærke til PSD, Prophoto RGB og 16 bit. Efter editering i Photoshop lukkes billedet og resultatet er nu registreret i Lightroom, hvorfra det kan eksporteres på samme måde, som andre billeder. Resultatet er nu det færdige billede



Hans Kruse
http://www.hanskruse.com/

tirsdag den 15. januar 2008

Adobe Lightroom Workflow - Develop II

I sidste artikkel så vi på et forholdsvist enkelt billede taget i høj sol med blå himmel. Denne gang er det et efterårsbillede en overskyet dag. Billedet er et udsnit af efterårsskoven med med de røde, gule og grønne farver, som er så karakteristiske for det tidlige efterår. Billedet er fra Abruzzo i Italien. Jeg vil tage følgende billede, som kun har fået den sædvanlige behandling ved input, som er at løfte saturation og vibrance en smule.



Billedet trænger til at blive beskåret lidt fra bunden for at hænge ordentligt sammen, ser jeg. Ellers er der en rimelig harmoni mellem formerne og farverne i de forskellige træer, synes jeg. Det er meningen at farverne skal tale til os og det gør de ikke rigtigt her. Det er for blegt og farverne er ikke mættede nok.



Dette er altså udgangspunktet for justeringer. Først beskæringen. Tast R på tastaturet for genvejen til crop tool.



Når jeg ser på histogrammet, så er det klart, hvorfor det ser blegt og ikke mættet ud. Det er manglen på sorte og lyse toner. Gråvejr har en tendens til at skubbe histogrammet sammen. Las os prøve auto funktionen, da dens opgave er at brede histogrammet ud.



Vi kan nu se på histogrammet, at vi har fået det bredt ud, men der er en pukkel af alt for meget lys i højtoneområdet. Det vil formentlig ikke nytte at rykke blackpoint højere op, da det ikke vil fjerne det alt for lyse. Så vi prøver at flytte på brightness indtil balancen ser rigtig ud. Derefter en justering af kontrast indtil det ønskede er nået.



Billedet kunne godt være færdigt nu, men måske "råber" stammer og grene lidt rigeligt. Altså de er temmelig lyse og kunne godt dæmpes lidt ned. Igen er det HSL værktøjet der skal bruges. Zoom in på en stamme med nogle grene og tag targetted adjustment tool for luminance og lad cursoren køren hen over stammen og vi ser på luminance, at det er blå og purple, der er problemet. Musen låses på en stamme og der trækkes nedad indtil det er passende dæmpet. Resultatet ses nu her



Billedet er nu færdigt og i normal web størrelse ser det sådan ud (click på billedet)



Altså en hurtig justering ved en vurdering af billede sammen med histogrammet.

Hans Kruse
http://www.hanskruse.com/

Adobe Lightroom Workflow - Develop

Dette indlæg vil så handle om, hvordan jeg behandler billeder generelt i Lightroom, samt hvordan jeg behandler specielle billeder. Gennemgangen af develop modulet bliver delt op i et antal indlæg, som hver for sig behandler et billede og viser, hvordan det gøres.

I det følgende vises et antal screen shots. Det er ikke lykkedes at konvertere disse, så de kan vises korrekt selv med Safari 3.0 browseren (farvestyret). Det skyldes formentlig at Lightroom bruger skærmprofilen for at vise billedet og jeg ikke har en måde at gå "baglæns", så screen shots med farvestyring vises rigtigt. Click på det enkelte billede for at se det i fuld størrelse, så parametrene kan ses sammen med billedet. På mindre skærme skal der naturligvis scrolles for se det hele.

I library modulet findes der et antal muligheder for at justere billeder, men de er dog kun beregnet til grovjusteringer og jeg anvender dem sjældent. Develop modulet har ved første øjekast rigtigt mange justeringsmuligheder, som kan virke skræmmende. De er opdelt på en logisk måde og der er hjælpemidler til at anvende dem på en let måde. I det følgende vil rækkefølgen af justeringer blive beskrevet, samt hvad der opnås for at nå målet.



Når jeg ser på dette billede er min vurdering at det er fladt og for lyst på den måde, at der ligger en dis henover billedet. Billedet er taget kl. 10 om formiddagen og solen har ganske meget magt, hvorfor dette billede se ganske typisk ud for et billede taget med meget sollys. Vi kan på histogrammet se, at det ikke er overbelyst, ja endda en smule underbelyst.

Først ser jeg på hvidbalancen om den ser rigtig ud. Det vurderes visuelt og hvis jeg er i tvivl vil jeg ofte se, hvordan billedet ser ud med auto indstillingen og med daylight i et tilfælde, som det her. As shot betyder at hvidbalancen er valgt ud fra kameraets AWB indstilling. I dette tilfælde ser auto for varm ud og daylight for kold, så "as shot" indstillingen bibeholdes. Pipetten kan anvendes til at sætte hvidbalancen ud fra et neutralt gråt punkt i billedet. w-tasten bruges for at bringe et lille vindue frem, som forstørrer området omkring det punkt på skærmen som cursoren peger på. Det lille vindue med forstørelsen er vigtig, da området ikke må være brændt ud. Der skal være tegning for at punktet kan bruges til at bestemme hvidbalancen. Det er sjældent at jeg benytter dette værktøj, men det kan være nyttigt. Jeg vurderer som regel visuelt hvordan hvidbalancen skal sættes.

Næste punkt er at justere den tonale balance i billedet. Ofte clicker jeg på auto for at se, hvordan det ser ud. Hvis det er alt for lyst laver jeg en undo med ctrl-z og justerer manuelt. Andre gange skal brigtness blot rykkes nedad for at få en god balance. Jeg tilstræber normalt at et billede skal indeholde noget helt hvidt og noget helt sort. Histogrammet for dette billede når hverken kanten til højre (helt hvidt) eller tilvenstre (helt sort). Lad os se hvad auto giver.



Der er en temmelig kraftig dis over billedet, men bortset fra det ser det ok ud på dette trin. Kontrasten er ikke god. Selvom kontrasten forøges forsvinder denne dis ikke og billedet bliver ikke bedre at se på. Lad os se på HSL værktøjet. Med HSL værktøjet kan jeg justere lyset med et antal indstillinger. Lad os se på hvordan det virker.



Der clickes på denne indstilling (targetted adjustment tool) og cursoren flyttes ud på billedet i det område, hvor disen findes og musentrækkes nedad eller der trykkes på nedad pilen på tatstaturet. Resultatet ses nu som en stærk reduktion af disen



Dette forbedrede skarpheden eller sigtbarheden over landskabet meget væsentligt. Det er ganske normalt at den blå farve er meget kraftig i stærk sollys, hvorfor denne justering ofte kan være nyttig.

Billedet ser nu lidt koldt ud, som om hvidbalancen er forkert. Vi går tilbage til hvidbalancen og bruger w-tasten på skyerne, hvor de er grå. Der prøves lidt forskellige steder indtil resultatet ser godt ud.



Et forsøg på yderligere at reducere disen ved at rykke den blå kanal ned giver ikke et godt resultat. Det mangler nu noget kontrast og farvemætning. Desuden gøres billedet lidt mørkere indtil det falder i smag. Justeringerne skete ved at vælge strong contrast og derefter forøge kontrastvælgeren noget. Øge vibrance og reducere brigtness.

Det ses her



Jeg laver nu en eksport af billedet for at se, hvordan det ser ud i størrelsen på skærmen.

Eksporten sker til sRGB farverum og med størrelsen reduceret til maksimalt skærmens størrelse (2560x1600). Desuden skal det eksporterede billede åbnes i Photoshop for at få output sharpening.



I Photoshop ser sharpening parametrene sådan ud



Det færdige billede ser nu sådan ud



Før justering så det sådan ud



Når jeg eksporterer et billede til min website, så eksporterer jeg det på samme måde, som vist, blot med begrænsningen 1200x800 og de samme sharpening parametre.

Næste indlæg vil vise behandling af et anden type billede.

Hans Kruse
http://www.hanskruse.com/

mandag den 14. januar 2008

Adobe Lightroom Workflow I

Jeg har anvendt Lightroom siden beta versionen indtil den nuværende version 1.3.1. Den væsentlige fordel ved Lightroom i forhold til tidligere anvendte værktøjer, som Capture One Pro og Adobe Photoshop CS2 og CS3 er det integrerede miljø i Lightroom. Lightroom dækker således arbejdsgangen fra import af billeder til eksport til web og til print. Jeg vil beskrive her, hvordan jeg anvender Lightroom. Det er ikke tænkt, som en udtømmende beskrivelse af værktøjet, men derimod som et eksempel på en anvendelse af værktøjet, som passer med min måde at arbejde på.

Når jeg er på en rejse, hvor jeg tager billeder, så har jeg ofte min bærbare PC med. Jeg har desuden en Vosonic disk med, som har en kortlæser og kan kopiere billeder til den indbyggede HD. Kortlæseren kan også anvendes fra PC'en. Hver dag hvor jeg tømmer CF kortet importerer jeg ind i Lightroom på den bærbare og under importen er der angivet at billederne skal gemmes i en kopi på Vosonic HD'en. Under importen angiver jeg så de nøgleord, som er gældende for alle billederne, f.eks. Italien og Abruzzo. Desuden angiver jeg at 1:1 previews skal genereres og at alle billeder skal behandles med et preset med standardinstillinger for sharpening og farver. Værdierne jeg bruger for dette preset er saturation=8, vibrance=21, sharpening: amount=40, radius=0.8, detail=50, masking=0.

Efter importen går jeg så igennem billederne og tilføjer nøgleord. Når jeg får min nye Sony GPS (http://www.dpreview.com/news/0608/06080202sonygpscs1.asp)med på en tur vil jeg importere GPS loggen til PC'en og anvende RoboGEO til at flette GPS informationerne med de CR2 raw files, jeg har importet. RoboGEO vil så kunne skrive GPS informationerne ind i EXIF felterne i rawfilerne.

Derefter, hvis jeg har tid, går jeg billederne igennem og fjerner dublikater og de dårligste billeder, som enten er uskarpe eller ikke gode af den ene eller den anden årsag. Jeg vil også typisk udvælge de bedste billeder og justere dem og eksportere dem som jpg filer og uploade nogle af dem til min hjemmeside, hvis jeg har netadgang.

Herefter laver jeg typisk en backup af min PC på en ekstra medbragt ekstern USB HD (pt. en "rugged" LaCie 160GB portable drive (2.5" drev)). Herefter vil jeg slette billederne på mit CF kort i kameraet ved at formatere kortet.

Mht. sikkerhed mod at miste billeder har jeg desuden en ekstra Vosonic drev med. Jeg har også batterioplader med til Vosonic'en. Hvis min bærbare PC strejker kan jeg gemme billederne i to kopier, et på hvert Vosonic drev. Så længe den bærbare PC virker normalt behøver jeg ikke oplade Vosonic drev'et, da de får strøm via USB stikket i PC'en. Vosonic drev'ene og LaCie drevet kan være i min fotorygsæk, da de kun fylder ganske lidt.

Min bærbare PC har som nævnt Lightroom installeret, Photoshop CS3, ACDSee Pro 8 og Safari 3.0 browseren, som er farvestyret. Inden jeg tager af sted overfører jeg licensen til CS3 fra min stationære til den bærbare, så jeg kan bruge CS3 på farten. Den bærbare er kalibreret med Spyder2Pro, således at de justeringer jeg foretager på rejsen er så korrekte som muligt mht. farvestyring. Det betyder ikke at farverne skal være naturlige, som sådan, men at farverne ser ligedan ud, når jeg får billederne op på den stationære PC. ACDSee Pro 8 bruges til at vise billederne på rejsen. Den er også farvestyret.

Når jeg kommer hjem eksporter jeg alle billederne fra den bærbare. Det gøres med "Export as Catalog" funktionen til en ekstern HD. Dette gøres for at få al information med incl. alle nøgleord, collections, 1:1 previews, etc. jeg har lavet undervejs. Licensen til CS3 overføres til den stationære PC. På den stationære importeres alle billeder med "Import from Catalog" funktionen. Jeg flytter også alle jpg billeder, jeg har eksporteret undervejs til den stationære PC. Jeg ser igennem nøgleord og flytter nye nøgleord ind på det rette sted i hierakiet, der findes på den stationære PC. Herefter kører jeg backup af Lightroom catalog og af den stationære PC til en ekstern USB HD. Jeg sletter ikke nødvendigvis billederne fra den bærbare med det samme. Billederne er nu lagt ind i den til enhver tid gældende folder version af de billeder jeg arbejder på. Størrelsen af denne folder svarer til, hvad der kan være på en ekstern HD, f.eks. 200GB. Den stationære PC har en ekstra intern HD, som også har en kopi af denne arbejdsfolder. Den synkroniseres med passende mellemrum. Dvs. der er til enhver tid 3 kopier af alle billeder. En kopi af Lightroom databasen tages også på samme drive på dette tidspunkt.

På den stationære PC findes den samme software, som på den bærbare og skærmen er kalibreret på samme måde.

Næste artikkel vil omtale, hvordan jeg arbejder med Lightroom i flere detaljer.

Hans Kruse
http://www.hanskruse.com//

fredag den 11. januar 2008

Print Workflow

Det følgede er en opsummering af mine erfaringer og setup omkring print af mine billeder.

Jeg har printet selv og også fået lavet print i tidens løb. I de senere år er det blevet til at printe selv og kun de allerbedste billeder.

Jeg har investeret i en Epson R2400 A3+ printer (ca. 6000kr), som laver rigtigt flotte print forudsat godt papir og det rigtige printmateriale. Printeren er dog dyr i drift mht. originalt Epson blæk, hvorfor jeg nu anvender refill-blæk fra http://www.tpi-danmark.dk/. Jeg har fået lavet en profil til mit pt. foretrukne matte papir: Epson Archival Matte. Refill-blækket kan ikke anvendes sammen med Epsons profiler. Derfor skal til hver papirtype laves en profil. Dette kan udføres af TPI-Danmark. Med originalt Epson blæk bruger jeg de medfølgende profiler for printeren.

For at lave gode print er forudsætningen naturligvis at man har et godt udgangspunkt, dvs. korrekt eksponerede billeder i RAW format (eksponer til højre) og justerede billeder, så de ser ud som man gerne vil have dem til at se ud på skærmen. Det kræver en god, stor skærm og jeg bruger en HP LP3065 (30") skærm, som gengiver et stort farverum og med stor detaljerrigdom i både højlys og skygger. Mit setup er farvestyret. Jeg bruger Adobe Lightroom ver 1.3 og Photoshop CS3. Justeringer laves i Lightroom så langt det går (farverum er Prophoto RGB) og hvis der er ting, der kræver Photoshop, som f.eks. lokale justering med dodge og burn eller andre ting, så sker det fra Lightroom og med Photoshop arbejdende med Prophoto og 16bit, hvor en PSD fil bliver registreret i Lightroom.

På dette stade laves der der så webudgaver af billeder til min website www.hanskruse.com og der sker i Lightroom ved at eksportere dem og give dem en mild output sharpening i CS3. Standard smart sharpen med 50-60%, radius 0,2-0,6, lens blur. Resizing sker ved Lightroom eksport. Farverum sRGB.

Til print kan det være en fordel at anvende soft proofing for at undgå flere prøve print. Soft proofing giver mulighed for at simulere, hvordan printet vil se ud på skærmen. Min erfaring med originalt Epson blæk og de tilhørende icc profiler, at soft proofing stort set altid er en fordel. Med refill-blækket fra TPI-Danmark er behovet for soft proofing langt mindre og print ser som regel godt ud uden softproofing.

Lad os tage et eksempel




Soft proofing laver jeg på følgende måde. Til print laver jeg så en ny kopi af billedet i Lightroom vha. Ctrl-E og går dermed over i PS CS3 (denne version kan vi kalde print versionen og bliver med det samme registreret i Lightroom databasen). Årsagen er at Lightroom endnu ikke har soft proofing. I CS3 laver jeg så en ekstra kopi og arrangerer de to billeder på skærmen så begge kan ses. For filen fra Lightroom slår jeg så soft proofing til med ctrl-Y. Forinden har jeg sat profilen for soft proofing op med icc profilen for det papir jeg bruger til printeren (f.eks. Epson Archival Matte papir). Så kan man se på skærmen hvilken forskel, der er på hvordan billedet ser ud på print ift. til skærmen. Da CS3 er farvestyret vil farverne på print også vises korrekt simuleret på skærmen. Herefter justerer jeg så denne print version, så den ser ud på skærmen, som jeg gerne vil se det på print. Det involverer typisk at øge saturation og give den en gang curves for at lysne billedet, der som regel ser kedeligt ud, da papirets lysomfang er mindre end skærmens. Når billedet er færdigt lukkes billedet i PS CS3 og kopien smides væk. Jeg går nu tilbage i PS CS3 med samme fil eller laver en ny kopi for at lave output sharpening med Photokit Sharpener (http://www.pixelgenius.com/sharpener/). Her vælges så inkjet og hvilken papirtype, der skal skrives ud på. Sharpening er forskellig afhængig af papirtype og opløsningen. F.eks. mat papir og 360 dpi på A4. Den eller de editerede versioner af billedet med softproofing og eventuelt den ekstra kopi med sharpening kan omnavngives i Lightroom med et sigende navn, således at det kan ses af navnet hvilken editering, der er foretaget på billedet. Herefter er billedet færdigt til print. Tilbage i Lightroom vælger jeg printmodulet, hvor jeg allerede har setup for forskellige typer papir og papirstørrelse og printersettings (ingen output sharpening i Lightroom og ingen hak ved print resolution). Så det eneste der skal gøres er at trykke print.
Printet bliver nu lavet direkte fra PSD filen og ved oversættelse fra Prophoto RGB til printerens profil i Lightroom. Jeg har det sat op således at Lightroom styrer denne oversættelse og ikke printerdriveren. Dvs. Farvestyring er slået fra i printer driveren og i Lightroom er det angivet at Lightroom styrer farvestyring ved at angive profilnavnet for papiret og perceptual. Man skal altså ikke lave en jpg fil og printe den via et tilfældigt program, da man så får klippet i farverummet og reduceret til 8-bit. sRGB er et mindre farverum end Prophoto. De forskellige PSD versioner af billedet bliver så navngivet, så man kan se, hvad der lavet ved billedet (justering til papirtype, sharpening etc.). Man skal heller ikke bruge Adobe RGB, da det også er mindre end Prophoto.
Her er et screen shot af print modulet i Lightroom med det pågældende billede (bemærk at farverne ikke er korrekte, da det er et screen shot, som ikke er rigtigt farvestyret)



Ud kommer der så et print, som ser ud som jeg kan forvente ud fra justeringerne på skærmen. Hvis man vil sende et billede til print kræver det at man får icc profilen for printeren, der bruges og typen af papir. Hvis ikke må man gamble med hvordan det kommer til at se ud.

F.eks. dette http://www.pbase.com/hkruse/image/82398102/original ser ud på print i A3+ (ca. 30x45cm) meget lig, hvordan det ud på skærmen med flotte hvide skyer og lysende blå himmel, samt gode detaljer i bjergene og landskabet foran (A3+ Epson archival matte papir). Skarpheden ser flot ud. Her kommer 5D'erens mange, gode pixels til sin ret.

Meget af ovenstående er hentet fra tutorials fra Luminous Landscape.

Ovenstående kan se lidt voldsomt ud og det bruger jeg som sagt kun for de bedste billeder, som jeg enten hænger på væggen eller tager frem til gennemsyn. Indtil videre er det kun i farver, men s/h skal jeg til at eksperimentere med.

Links
viser printopsætningen i Lightroom


Hans Kruse