tirsdag den 15. januar 2008

Adobe Lightroom Workflow - Develop

Dette indlæg vil så handle om, hvordan jeg behandler billeder generelt i Lightroom, samt hvordan jeg behandler specielle billeder. Gennemgangen af develop modulet bliver delt op i et antal indlæg, som hver for sig behandler et billede og viser, hvordan det gøres.

I det følgende vises et antal screen shots. Det er ikke lykkedes at konvertere disse, så de kan vises korrekt selv med Safari 3.0 browseren (farvestyret). Det skyldes formentlig at Lightroom bruger skærmprofilen for at vise billedet og jeg ikke har en måde at gå "baglæns", så screen shots med farvestyring vises rigtigt. Click på det enkelte billede for at se det i fuld størrelse, så parametrene kan ses sammen med billedet. På mindre skærme skal der naturligvis scrolles for se det hele.

I library modulet findes der et antal muligheder for at justere billeder, men de er dog kun beregnet til grovjusteringer og jeg anvender dem sjældent. Develop modulet har ved første øjekast rigtigt mange justeringsmuligheder, som kan virke skræmmende. De er opdelt på en logisk måde og der er hjælpemidler til at anvende dem på en let måde. I det følgende vil rækkefølgen af justeringer blive beskrevet, samt hvad der opnås for at nå målet.



Når jeg ser på dette billede er min vurdering at det er fladt og for lyst på den måde, at der ligger en dis henover billedet. Billedet er taget kl. 10 om formiddagen og solen har ganske meget magt, hvorfor dette billede se ganske typisk ud for et billede taget med meget sollys. Vi kan på histogrammet se, at det ikke er overbelyst, ja endda en smule underbelyst.

Først ser jeg på hvidbalancen om den ser rigtig ud. Det vurderes visuelt og hvis jeg er i tvivl vil jeg ofte se, hvordan billedet ser ud med auto indstillingen og med daylight i et tilfælde, som det her. As shot betyder at hvidbalancen er valgt ud fra kameraets AWB indstilling. I dette tilfælde ser auto for varm ud og daylight for kold, så "as shot" indstillingen bibeholdes. Pipetten kan anvendes til at sætte hvidbalancen ud fra et neutralt gråt punkt i billedet. w-tasten bruges for at bringe et lille vindue frem, som forstørrer området omkring det punkt på skærmen som cursoren peger på. Det lille vindue med forstørelsen er vigtig, da området ikke må være brændt ud. Der skal være tegning for at punktet kan bruges til at bestemme hvidbalancen. Det er sjældent at jeg benytter dette værktøj, men det kan være nyttigt. Jeg vurderer som regel visuelt hvordan hvidbalancen skal sættes.

Næste punkt er at justere den tonale balance i billedet. Ofte clicker jeg på auto for at se, hvordan det ser ud. Hvis det er alt for lyst laver jeg en undo med ctrl-z og justerer manuelt. Andre gange skal brigtness blot rykkes nedad for at få en god balance. Jeg tilstræber normalt at et billede skal indeholde noget helt hvidt og noget helt sort. Histogrammet for dette billede når hverken kanten til højre (helt hvidt) eller tilvenstre (helt sort). Lad os se hvad auto giver.



Der er en temmelig kraftig dis over billedet, men bortset fra det ser det ok ud på dette trin. Kontrasten er ikke god. Selvom kontrasten forøges forsvinder denne dis ikke og billedet bliver ikke bedre at se på. Lad os se på HSL værktøjet. Med HSL værktøjet kan jeg justere lyset med et antal indstillinger. Lad os se på hvordan det virker.



Der clickes på denne indstilling (targetted adjustment tool) og cursoren flyttes ud på billedet i det område, hvor disen findes og musentrækkes nedad eller der trykkes på nedad pilen på tatstaturet. Resultatet ses nu som en stærk reduktion af disen



Dette forbedrede skarpheden eller sigtbarheden over landskabet meget væsentligt. Det er ganske normalt at den blå farve er meget kraftig i stærk sollys, hvorfor denne justering ofte kan være nyttig.

Billedet ser nu lidt koldt ud, som om hvidbalancen er forkert. Vi går tilbage til hvidbalancen og bruger w-tasten på skyerne, hvor de er grå. Der prøves lidt forskellige steder indtil resultatet ser godt ud.



Et forsøg på yderligere at reducere disen ved at rykke den blå kanal ned giver ikke et godt resultat. Det mangler nu noget kontrast og farvemætning. Desuden gøres billedet lidt mørkere indtil det falder i smag. Justeringerne skete ved at vælge strong contrast og derefter forøge kontrastvælgeren noget. Øge vibrance og reducere brigtness.

Det ses her



Jeg laver nu en eksport af billedet for at se, hvordan det ser ud i størrelsen på skærmen.

Eksporten sker til sRGB farverum og med størrelsen reduceret til maksimalt skærmens størrelse (2560x1600). Desuden skal det eksporterede billede åbnes i Photoshop for at få output sharpening.



I Photoshop ser sharpening parametrene sådan ud



Det færdige billede ser nu sådan ud



Før justering så det sådan ud



Når jeg eksporterer et billede til min website, så eksporterer jeg det på samme måde, som vist, blot med begrænsningen 1200x800 og de samme sharpening parametre.

Næste indlæg vil vise behandling af et anden type billede.

Hans Kruse
http://www.hanskruse.com/

Ingen kommentarer: