torsdag den 17. januar 2008

Farvestyring

Opdateret Maj 2009.

Farvestyring henfører til, hvordan farver styres i det fotografiske miljø. Fra billeder tages til de vises frem på skærme, projektorer, print og på nettet. Farvestyring er i dag understøttet via basale funktioner i de to dominerende operativsystemer for personlige computere Windows XP/Vista og Mac OS. Hvordan farvestyring håndteres på andre OS'er såsom Linux og Unix har jeg ikke undersøgt. Desuden findes der en række applikationer på begge platforme, som understøtter farvestyring via disse basale funktioner i operativsystemer. Der findes standardiseringsorganisationer, der definerer standarder for farvestyring http://www.color.org/abouticc.xalter. Det fremgår også heraf, hvorfor farvestyring er så vigtig.

For den almindelige fotograf kan farvestyring måske virke både vanskeligt at forstå og unødvendig, da behovet for nøjagtige farver ikke synes nødvendig. Nøjagtige farver er jo noget med produktfotografi og tryk, hvor farver skal matche 100%. Når den kreative fotograf tager billeder og behandler dem er der ofte tale om kreativ omgang med farver. Hvis fotografen aldrig gør andet end at behandle billeder og printer dem på sin egen printer og er tilfreds med det, så er der ingen grund til at gå ind i farvestyring, vel?. Hvad med at lægge billeder på nettet? Alle andre har jo ikke farvestyrede miljøer, så kan det ikke være ligemeget? Måske! Jeg vil her gennemgå, hvordan og hvorfor jeg har sat mit miljø op så det er farvestyret hele vejen igennem eller i hvilket omfang det er det.

Grunden til at jeg ønsker farvestyring er:
  • Jeg anvender mere end én PC. Jeg har en desktop PC og en bærbar. Jeg har den bærbare med på rejser og behandler billeder undervejs og vil gerne sikre at de justeringer, jeg laver også er rimeligt i overensstemmelse med hvordan billeder vil se ud på min desktop.
  • Jeg anvender flere forskellige skærme. Til min bærbare har jeg en ekstern skærm i mit fritidshus i Sverige. Når jeg tilkobler denne skærm ønsker jeg at farver skal se ligedan ud som på den bærebare skærm.
  • Jeg printer selv billeder og ønsker at udseende af print skal ske på en forudsigelig måde.
  • Jeg har også en projektor, som gerne skulle vise billeder med farver tilsvarende de andre output medier.
  • Jeg ønsker at de redigeringer jeg har lavet indtil i dag skal være gyldige den dag, jeg skifter platform eller skifter hardware ud.

Farvestyring er den eneste måde at sikre, at alle ovenstående punkter kan opfyldes i så høj grad som muligt.

For at de enkelte enheder, som billeder skal præsenteres på eller tages fra, skal være farvestyret, kræves det at, de er kalibrerede eller at der som minimum skal findes en standard ICC profil, som definerer hvordan farver skal oversættes til og fra den givne enhed.

Kalibrering og profilering

Jeg anvender Spyder2Pro (http://www.colorvision.ch/) til kalibrering af mine skærme og projektoren. Printeren profileres dels via standardprofiler og specialprofiler via TPI-Danmark, som beskrevet i print workflow artiklen. Mine kameraer er ikke kalibrerede, men mit software indeholder en standard profil for hvert kamera.

Når man taler om kalibrering, så står det som regel for to adskilte ting. En kalibrering af gråtoneskalaen og en profilering af farvegengivelsen efter kalibrering af gråtoneskalaen.

Spyder2Pro vil for hver kalibrering danne en ICC profil for den givne enhed og den indeholder også en LUT tabel, som downloades i grafikkortet. Denne LUT tabel dannes under kalibreringen og er den egentlige kalibrering, hvor ICC profilen er profileringen. Denne profil vil som standard loades (LUT tabellen downloades i grafikkortet) under opstart af PC'en for hovedskærmen. For en projektor og eksterne skærme kan den givne ICC profil aktiveres vha. Profile Chooser, som dynamisk kan aktivere den givne profil uden restart af PC'en (og downloader LUT tabellen i grafikkortet). Applikationer startes efter at profilen er valgt for at sikre, at den rigtige profil bliver anvendt. LUT tabellen sørger for at gråtoneskalaen bliver gengivet så nøjsagtigt som muligt og at der kompenseres for skærmens skævheder så meget som muligt. Men en dårlig skærm bliver ikke til en fremragende skærm selvom den er kalibreret. En god og dyr skærm bliver endnu bedre med kalibrering frem for alt meget mere nøjagtig i farve og lysgengivelse.

Når PC'en har loadet profilen fra kalibreringen vil man se en ændret gengivelse af billeder på skærmen og farverne vil se anderledes ud. Men for at farverne skal genvies nøjagtigt skal billeder fremvises af farvestyrede programmer. Et farvestyret program skal konvertere et billede og kompensere for den unøjagtighed, som en given skærm har i gengivelse af farverne. Se her for en nærmere beskrivelse. Uden farvestying vil programmer vise billederne under indflydelse af gråtone kalibreringen, men ikke farvejusteringen. Det sidste er nødvendig for stort set alle skærme i større eller mindre grad. Specielt de nyere wide gamut skærme har brug for denne justering af farverne.

For at få fuld forståelse af hvordan farvestyring virker kan det være en god investering at læse http://www.normankoren.com/color_management.html.

Jeg anvender Spyder2 Pro, men bemærk at der er kommet en ny model Spyder3 fra Colorvision. Se review af Spyder3 her http://www.northlight-images.co.uk/reviews/profiling/spyder3elite.html


Software

Jeg anvender Adobe Lightroom, Adobe Photoshop CS3, Phase One Capture One Pro, ACDSee Pro, Safari 3.0 indenfor det farvestyrede miljø.

Opsætning af applikationer

Lightroom finder automatisk profilen for skærmen under opstart og kræver således ikke nogen konfiguration. Det interne farverum er Prophoto RGB. For eksterne editorer (f.eks. Photoshop) er Prophoto også sat som default farverum. Lightroom har en profil for hvert camera, sådan at RAW konvertering sker under anvendelsen af denne profil. Lightroom version 2 har desuden cameraspecifikke profiler, der forsøger at ramme en attraktiv gengivelse af givne scener (landscape, portrait, standard, faithful, etc.).

Det kamera jeg benytter mest er et Canon 1Ds mk3 og Lightroom har en profil for dette kamera indbygget. Det er den samme profil, som findes i Photoshop CS3 ACR.

Photoshop er sat op på f'ølgende måde:



Det væsentlige er at working space er Prophoto RGB, da der ellers vil ske en konvertering frem og tilbage mellem Prophoto RGB og det working space farverum, der køres med i Lightroom. Det betyder også at hvis man arbejder direkte i Photoshop og vil gemme et billeder til publisering på nettet skal man huske at konvertere billedet til sRGB, hvis billedet stammer fra en Prophoto kilde, som f.eks. Lightroom. For farvestyrede browsere kan billeder også gemmes i f.eks. Adobe RGB, men farvestyrede browsere er i absolut mindretal i øjeblikket, så det er bedst at gemme i den standard, der bedst håndteres på nettet i dag, nemlig sRGB.

Phase One Capture One 4 Pro henter ved opstart den rigtige ICC profil for skærmen.

ACDSee Pro har under options en opsætning for color management og her skal man vælge den ICC profil for skærmen der er genereret under kalibreringen. Desværre er det sådan, at man manuelt skal vælge den ønskede skærmprofil. Hvis der skiftes til en anden skærm, så skal man huske, at ændre profilen til den kalibrerede profil for den givne skærm.



Der findes i dag to farvestyrede browsere: Apple Safari version 3 og Firefox version 3.
Apples Safari browser kan downloades herfra og Firefox kan downloades herfra. Safari er automatisk altid farvestyret, hvorimod farvestyring skal slås til i Firefox. Se vedledning her. Jeg anvender Firefox som default browser med farvestyring slået til. Internet Explorer er ikke farvestyret og anvender kun IE, hvis der er en site, der ikke kan vises korrekt med Forefox. Det er efterhånden sjældent det sker. Både Safari og Firefox med farvestyring slået til vil vises billeder med icc profil korrekt (Prophoto RGB, Adobe RGB og sRGB) og anvender den aktive monitorprofil for skærmen. Jeg har ikke haft mulighed for at teste flere skærme tilkoblet på samme tid for at teste at profilerne til hver skærm korrekt anvendes hvis dele af et billede fordeles over mere end én skæm.

Internet og farvestyring


Er det en fordel at anvende farvestyring under redigering, hvis billeder bliver fremvist på internettet? Lad os se på et par eksempler:

Bærbar PC med ukalibreret skærm: De fleste bærbare har en skærm, der afviger en hel del fra det kalibrerede udseende. Farverne er typisk blegere og mindre mættede end på den kalibrerede skærm. Hvis man redigerer billeder i Lightroom eller Photoshop på en bærbar, der er ukalibreret og hvor der kun findes en standard sRGB profil, vil der ikke ses nogen forskel på billedet i Lightroom og i webbrowseren. Man kunne tro at alt var korrekt. Problemet er, at redigeringen af billeder her typisk vil resultere i reelt mere mættede farver pga. de mindre mættede farver på skærmen. Det betyder, at når billedet ses på en korrekt kalibreret skærm eller en skærm, der afviger mindre, så vil billedet ses med meget mere mættede farver end der var tanken, da billedet blev redigeret (da redigeringen jo kompenserede for den lavere farvemætning på den ukalibrerede skærm). Hvis den samme person kalibrerer skærmen og fortsat redigerer på samme måde, så ser andre billederne nu med mindre mættede farver end før. Men billedet ser stadig ens ud i de to tilfælde for den person, der redigerede billedet. Tager personen, der nu har en kalibreret skærm et ældre billede frem, som blev redigereret mens skærmen var ukalibreret, vil billedet nu se meget mere farvemættet ud end det var hensigten. Som regel vil skærme på bærbare, selv om de er kalibrerede, ikke vise væsentlige afvigelser ved visning med ikke farvestyrede browsere, som f.eks. Internet Explorer. Med andre ord: benyttelse af en bærbar med en ukalibreret skærm er uegnet til billedredigering, hvorimod en bærbar med kalibreret skærm ikke er god til billedredigering, men det resulterende billede vil se meget mere korrekt ud på en kalibreret skærm. Billedet vil stadig se mindre farvemættet ud på andres ukalibrerede bærbare's skærme.

Desktop med ukalibreret fladskærm. Her er det ofte tilfældet, at skærmen er for lys og igen ligesom på bærbare er der en skrævvridning ift. kalibreret udseende. Ofte følger der en skærmprofil med fra leverandøren, som retter de værste skævheder, men disse skævheder er kun rettet op i farvestyrede programmer. Redigeres et billede i et farvestyret program vil billedet typisk se meget mere mættet ud i et ikke-farvestyret program. De redigerede billeder vil stadig have en afvigelse ift. hvordan det vil se ud på en kalibreret skærm. Med en farvestyret browser vil billedet se ligedan ud som under redigeringen i f.eks. Lightroom. De samme afvigelser, som beskrevet her mellem farvestyret og ikke-farvestyret findes ved korrekt kalibrering af skærmen, der er blot sket det ved kalibreringen at skærmprofilen nu er korrigeret for de individuelle forskelle, der er mellem skærme af samme model. Med andre ord hjælper det ikke, at undlade at kalibrere en desktop fladskærm af den bedre kvalitet. For mindre gode desktop skærme er problematikken tilsvarende skærme på bærbare.

Som vi har set i denne diskussion, hjælper det ikke at undlade kalibrering aht. alle de andre, der heller ikke har kalibreret deres skærme. Dog kan det siges at alle de brugere, der ser et billede på en ukalibreret bærbar skærm vil se billedet mere i overensstemmelse med hensigten, hvis også redigeringen blev foretaget på en ukalibreret bærbar. På mere typiske desktop skærme vil billedet fra den ukalibrerede bærbar typisk se meget mere farvemættet ud. I sidstsnævnte tilfælde dog mindre farvemættet, hvis der anvendes en farvestyret browser. Problemet med et ukalibreret billedredigeringsmiljø er, at der ikke er nogen reference mht. præsentation af farver. Skifter brugeren med den bærbare til en desktop kan han starte forfra med at redigere billeder.

Konklusion

Med Adobe Lightroom, Adobe Photoshop CS3, ACDSee Pro og Firefox browseren har jeg et farvestyret miljø på tværs af desktop PC, bærbar, flere eksterne skærme og en Epson R2400 printer (se http://hans-kruse.blogspot.com/2008/01/print-workflow.html). Altså fra kamera til print og web. På nettet ses mine billeder bedst med Safari eller Firefox (med farvestyring slået til) med Windows og Mac på en kalibreret skærm.

Resourcer og links

Farvestyring i Lightroom http://learn.adobe.com/wiki/display/LR/About+color+management+in+Lightroom+-+Basics

Farvestyring i Photoshop
http://livedocs.adobe.com/en_US/Photoshop/10.0/help.html?content=WS79B1AB30-AF45-4a89-9F0A-F83B1D991390.html

Tutotial omkring farvestyring
http://www.cambridgeincolour.com/tutorials/color-management1.htm

Der findes kurser omkring farvestyring (og billedbehandling, naturligvis). Jeg fandt med Google denne
http://www.dje.dk/FMPro?-DB=kurser.dje&-Lay=14&-Format=kursusaktuel.html&Kursusnr=002812&-Find

Guide fra Color Confidence http://downloads.typemaker.co.uk/scripts/RequestDownload.php?DownloadType=CC000006

Hans Kruse
http://hanskrusephotography.com/

1 kommentar:

Brian sagde ...

Jeg er interesseret i "farvestyring". Jeg har læst det jeg kunne magte ud fra den detaljerede beskrivelse.

Har du mulighed for at lave en mere kort guide.

3 fotografer siger at profilen skal være adobe RGB. Er det generelt for alle?

Typisk hjemmebruger. Canon D500 Canon MP6150 Printer og en Acer 8572 Business laptop.

hvordan vil man få det bedste / mest korrekte billede fra skærm til print. Altså så det man ser på skærmen er magen til det der printes.

Gælder disse ting også når man scanner at det så også kommer ind med de rigtige farver m.v.